Line Faber

“Line Faber - Dressmaker & Tailor” er et lille eksklusivt brudekjoleskrædderi som ejes og drives af designer og skrædder Line Faber. Skrædderiet blev grundlagt i 2008 og har adresse i Aarhusforstaden Åbyhøj.

Line er uddannet Pattern Designer, og har arbejdet indenfor Mode- og Tekstilbranchen i over 20 år.

Bæredygtighed og fremstilling af brudekjole

At få fremstillet og skræddersyet en brudekjole er i sig selv en bæredygtig proces sammenlignet med traditionel fremstilling af tøj. Line Faber arbejder altid for at minimere stofforbrug, hvilket er muligt da alle kjolens mønsterdele bliver konstrueret og tegnet manuelt og alt stof klippes i hånden. Dertil produceres kjolen af Line Faber lokalt på skrædderiet i Åbyhøj.

Fotos: Tinna Emmertsen